Driftsleder på Langeland fyret og politianmeldt
LANGELAND: En driftsleder i Langelands vej- og parkafdeling er blevet fyret og politianmeldt, efter at han blandt andet havde omregistreret en trailer til sig selv og fået leveret indkøbt materiel på sin hjemadresse. Det skriver Fyns Amts Avis.
Driftslederen, som havde været ansat mindre end et år, blev fældet af en henvendelse til kommunens nye whistleblowerordning. Han bekræfter over for avisen, at han er politianmeldt, men vil ikke udtale sig derudover.
Ifølge Fyns Amts Avis har sagen også udløst en advarsel til kommunens teknik- og miljøchef, Rikke Fink, for ikke at have tjekket den nye driftsleder godt nok før ansættelsen. Han er også politimeldt af sin tidligere arbejdsgiver, et fynsk boligselskab, for uregelmæssigheder i forhold til lagerbeholdning. Hverken den tekniske chef eller kommunaldirektør Jani Hansen ønsker at kommentere sagen.
ak
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb.
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.